SøgningIntroduktionBaggrundTjeklisteSamlingerRedaktionskomitéStatistik
Dansk English 
Introduktion

Velkommen til 'Danmarks Edderkopper'
 
Her finder du oplysninger om danske edderkoppers udbredelse og forekomst. Data stammer fra en række offentlige og private samlinger (se oversigt her) og de fleste fund er baseret på et individ i en samling. Nogle få observationsdata er medtaget, når det drejer sig om let genkendelige arter (som Hvepseedderkoppen, Argiope bruennichi). Læs mere om baggrunden for 'Danmarks Edderkopper' her. Opdatering sker løbende. Oplysninger om de enkelte arter findes på søgesiden (her) hvor der kan søges på artens latinske navn (art, slægt familie), indsamler, tidsperiode, geografisk region m.m. Ønsker du at bidrage med oplysninger så kontakt venligst redaktionskomitteen.
 
En søgning returnerer de fund der måtte ligge i databasen i tabelformat. Oplysninger omfatter art, dato for fund, lokalitet, UTM 10x10 kvadrat, indsamler (leg.), bestemmer (det.) og den samling hvori dyret opbevares. Man kan få fundene plottet på et kort ved at trykke på knappen ’kort’. På artsudbredelseskortene angiver farvede cirkler (prikker) fund med belægseksemplar (dvs. eksemplaret findes i en samling) og hvide firkanter angiver observationer af en art (dvs. uden belægseksemplar). I højre side af skærmbilledet på kortsiden kan man klikke på ’Vis UTM felter’ eller man kan få vist kommunegrænser eller EU habitatsområder. UTM kvadraterne er 10x10 km. Ved at klikke på de enkelte prikker bliver man præsenteret for yderligere detaljer om de enkelte fund. På den generelle søgeside kan man også definere en hvilken som helst polygon ved at klikke på mindst 3 områder i kortfeltet.  
 
En samlet opdateret checkliste over Danmarks edderkopper kan genereres under ”Tjekliste over Danmarks edderkopper” og omfatter såvel artsliste som ’prikkort’ over distriktfund. 

Danmarks Edderkopper - artsregister A til Z