IntroduktionSøgningTjeklisteBaggrundSamlingerRedaktionskomitéStatistik
Piratula uliginosa  (Thorell, 1856)
≤ 1900   1901-1979   1980-2005   2006 ≤
Beskrivelse:

Meget lig P. hygrophila men som regel lidt mindre. Hunnens forkrop næsten sort med mørkt grønligbrunt midter- og sidebånd. Stemmegaffeltegning ret utydelig. Kantbånd af hvide hår mangler eller er meget svagtudviklede. Bagkrop mørkebrun med brunt midtbånd der bagtil har utydelige sildebenstegninger. Midtbåndet omslutter et lidt mørkere hjertemærke, der afgrænses mod siderne at utydelige sorte striber. Hvide punktrækker tydelige. Ben mørkt grønbrune med utydelige grønsorte ringtegninger.

 Størrelse: Hun 5-6 mm; han 4-5 mm.

Slægt: Piratula Roewer, 1960 .

Familie: Lycosidae Sundevall, 1833 (Jagtedderkopper). Familiekarakteristik: Øjnene sidder i tre rækker og er meget karakteristiske for familien. Forreste række består af fire små øjne i en ret eller svagt krummet række, anden række består af to meget store øjne, som altid sidder på det lodrette ansigt, og tredje række af to mellemstore øjne placeret i hver side af hovedet, som har mere eller mindre lodrette sider.
Hun
×
Detaljer
UTM
Klik på kortet for at forstørre - dobbeltklik for at formindske
Danmarks Edderkopper - artsregister A til Z